|
Naturstien |
 |
|
|
|
|
|
|
|
||
|
Naturen
langs banen Bryrupbanestien slynger sig fra den østjyske fede moræne til det midtjyske sandede israndsområde. jordbunden veksler derfor meget langs banen. Flere steder er banen gravet gennem bakker, og andre steder ligger sporet på en dæmning. Det er alt sammen med til at gøre banens omgivelser meget varierede. Baneskrænterne har oprindeligt været åbne, men de er langsomt vokset til med træer. Blandt træerne falder især frugttræerne i øjnene. De er resultatet af, at passagererne har spist frugt under rejsen - og særligt æbler. Siden er skrogene smidt ud af vinduerne, og enkelte er spiret. En tur langs banen i dag kan derfor være en kulinarisk oplevelse gennem alle mulige slags æbler, enkelte pærer, mirabeller, kirsebær og blommer. |
|
|
|
Frugttræerne er hyppigst,
hvor der ikke er skov i nærheden. For
hvor skoven ligger op til banen og har kunnet sprede frø, er det i stedet
skovtræerne, der kranser banen. Træsammensætningen veksler med jordbunden.
Mod syd vokser især løvtræer som eg, bøg og avnbøg, hvoraf den sidstnævnte
netop her har sin nordvest grænse i Danmark. Længere mod nordvest kommer der
flere nåletræer ind med bl.a. ene og skovfyr. Urterne afspejler jordbunden Ligesom træerne langs banen fortæller om historie og jordbund, så gør urtevæksten det også. På den fede jord er plantevæksten høj med tidsler, græsser og vild kørvel. På skrænterne, hvor banen er gravet gennem bakker, er der ofte ret fugtigt, her ses bl.a. skavgræs og den gule fredløs. Længere mod vest bliver jorden sandet, og her omgives banen af hede og plantage. De højtvoksende urter afløses af lave ofte tørketålende arter som høgeurt, bølget bunke og bynke. En del steder endog af hede med lyng og rensdyrlav. Her afløses egeskoven af egekrat med tørst og kaprifolie og med bl.a. halvsnylteren kohvede i bunden. Landskabet langs naturstien Landskabet og bebyggelsen langs banen afspejler i høj grad den historiske udvikling. Egnen omkring Horsens og ind mod Midtjylland er præget af et relativ roligt istidslandskab med næringsrig lerjord. Her ligger de store herregårde, og gårdene er fra gammel tid samlet i landsbyer. Jorden er generelt godt opdyrket. Skove findes næsten kun på skrænter og andre områder, der ikke har kunnet dyrkes. Skovene her er artsrige og domineres af løvtræer. Søhøjlandet Nord for Brædstrup rejser Søhøjlandet sig. Et højtliggende istidsplateau, der gennemskæres øst-vest og nord-syd af store dale, som herved deler landskabet op i blokke. Banen søger langt mod vest og berører kun vestenden af dalene omkring Vrads og Virklund. Alligevel mærkes det tydeligt, at stien har nogle meget lange stigninger og fald i dette område. jordbunden i Søhøjlandet er generelt dårligere end i Østjylland. Landsbyerne er mindre, eller gårdene ligger enkeltvis og spredt. Store arealer har tidligere ligget hen som hede, men er nu tilplantet med nåletræ eller opdyrket, efter at læhegn har bremset blæsten. |
||
|
|
|
|
