Almindelige lejebetingelser
Betaling
Tilbage
Depositum betales senest 2 uger efter kontrakten er underskrevet. Det ene eksemplar af kontrakten returneres til Turistbureauet i
underskrevet stand, samtidig med indbetaling af depositum. Restbeløbet skal
være Turistbureauet i hænde senest 8 uger før ankomst. Ved senere indgåede
lejemål skal betaling af det fulde beløb ske på det angivne tidspunkt.
Beløbet
bedes indbetalt pr. check eller på vores bankkonto:
Jyske Bank
Hovedgaden 21
DK – 8654 Bryrup
Konto nr. 7243 102975-9
Depositum
Depositum returneres efter godkendt syn af ejer og tilbagebetales ca. 3 uger
efter afrejse.
Depositum kan returneres via bank, hvis følgende oplysninger er blevet givet i
forbindelse med bestillingen: Navn og adresse på banken, bankkonto nummer,
swiftcode, sortcode og IBAN nummer.
Såfremt disse oplysninger ikke er blevet oplyst, eller er blevet oplyst
fejlagtigt, vil depositum bliver udbetalt på check, fratrukket omkostninger til
banken.
Tillæg
Lejeprisen inkluderer ikke forbrug af el, medmindre dette er angivet i
husbeskrivelsen og på lejebeviset. Taksten for el er kr. 2,00 pr. kWh. Afregning
af el foretages direkte med ejer.(Afregningsseddel forefindes i huset) Der
tages forbehold for evt. prisreguleringer som følge af ændringer i leverandøromkostninger,
afgiftsjusteringer mv.
Der opkræves et ekspeditionsgebyr på kr. 100,- pr. lejebevis.
Afbestilling
/ ændring af lejebevis
En annullering kan kun ske skriftligt, og er først gældende fra den dag,
den er Turistbureauet i hænde.
Ved annullering op til 8 uger før lejemålets start er det indbetalte depositum
tabt. Ved annullering mindre end 8 uger før lejemålets start tilbageholder
Turistbureauet hele lejebeløbet.
Ved ændring af lejeperiode eller feriehus opkræves et gebyr på DKK 250,-.
Ved
sygdom
I lejebeløbet er der inkluderet en obligatorisk afbestillingsforsikring på
4%. I tilfælde af død eller
alvorlig sygdom for lejer eller nærmeste familie, kan afbestilling derfor
foretages og depositum og det fulde lejebeløb refunderes uden fradrag af
omkostninger. Sygdom skal dokumenteres ved lægeerklæring.
Klager
Reklamation skal ske skriftligt overfor Turistbureauet, som forpligter sig
til at viderebefordre reklamation til ejer, i den udstrækning Turistbureauet
ikke selv påtager sig ansvaret. Reklamationer skal uophørligt meddeles
Turistbureauet senest 48 timer efter indflytning. Senere opståede fejl skal
meddeles Turistbureauet omgående. Reklamationer, der anmeldes senere (f.eks.
efter hjemrejsen fra feriehuset), kan ikke anerkendes. I den udstrækning
tvistigheder ikke kan løses ved Turistbureauets mellemkomst, oplyser
Turistbureauet ejers navn og adresse til lejer. Tvisten mellem ejer og lejer er
herefter Turistbureauet uvedkommende. Enhver uoverensstemmelse, være sig mellem
lejer og ejer eller mellem lejer og Turistbureauet, afgøres efter danske
retsregler. Søgsmål kan alene anlægges ved retten i Silkeborg, som er
vedtaget som værneting.
Almindelige
lejebetingelser
1) Turistbureauet forpligter sig til at udøve sin virksomhed i
overensstemmelse med god forretningsskik. Udvælgelsen og beskrivelsen af
ferieboligen er foretaget med omhu og på grundlag af besigtigelser.
Turistbureauet er ikke ejer af ferieboligen, men alene formidler af lejeaftalen
mellem ejer og lejer.
2) Turistbureauet hæfter ikke for skader, som lejer, de lejer ledsagende
personer og disses ejendom lider i lejeperioden. Det påhviler lejer selv at
forsikre sig herimod.
3) Ejer og Turistbureauet påtager sig intet ansvar i forbindelse med eventuel
forekomst af skadedyr (myrer, insekter, hvepse, ørentvister, lopper og mus
m.v.) i eller ved boligen.
Ejer og Turistbureauet påtager sig intet ansvar for pludseligt opståede skader
(stormskader, installationssvigt og brud, forstoppede rør osv.) og følgevirkningerne
af disse, men vil drage omsorg for, at skaden udbedres hurtigst muligt efter
anmeldelsen.
4) Turistbureauet påtager sig intet ansvar for ændringer i forhold, der ikke
vedrører selve ferieboligen (f.eks. ændringer af bademuligheder,
fiskerettigheder, forhøjelse af skatter og afgifter, nedlæggelse af busruter
og butikker, vej- og byggearbejde, miljøskader osv.) ligesom Turistbureauet
ikke påtager sig ansvaret for forringelse af ferieophold, når dette skyldes
force majeure, samt lokale bestemmelser og forordninger (f.eks. oversvømmelse,
badeforbud, knaphed på vand, kvalitetsforringelse af drikkevand, lukning af
swimmingpools osv.).
5) Ferieboligen må kun bebos af det i beskrivelsen angivne personantal. Ejer og
Turistbureauet har ret til at afvise eventuelle ekstra personer. Opstilling af
telte og campingvogne på grunden er ikke tilladt. Loppefrit husdyr må kun
medbringes, såfremt der er angivet et hundesymbol i kataloget ved det lejede
feriehus.
6) Ejer og Turistbureauet har ret til at bortvise lejer med øjeblikkelig varsel
uden kompensation for denne, såfremt den indgåede lejeaftale groft
misligholdes. Renholdelse af boligen påhviler lejer. Ved fraflytning skal såvel
boligen som inventaret og udendørsarealerne skal være rengjort og i samme
stand som ved overtagelsen. Eventuelle skader, manglende rengøring el. lign.
ved afrejse fra huset, vil så vidt det er muligt blive dækket af det
indbetalte depositum.
7) Ansvar for mangler ved det lejede, for misligholdelse af lejeaftalen samt
øvrigt ansvar af enhver art vedrørende ferieboligen påhviler alene ejer.
Turistbureauet påtager sig intet ansvar, udover det der er nævnt i disse
betingelser.
8) Såvel ejer som
Turistbureauet kan på grund af naturkatastrofer, strejke, krig,
forureningsulykker, olie/benzinindskrænkninger, valutarestriktioner, epidemier
eller anden force majeure ophæve lejeforholdet med omgående virkning og uden
ansvar.
Forbehold
Turistbureauet tager forbehold for prisændringer, lovændringer, forhøjede
skatter samt ændrede valutakurser og trykfejl i brochuren. Turistbureauet
forbeholder sig ret til at ændre priser og betingelser som følge af disse
forhold.
Turistbureauet tager forbehold for eventuel ændring i katalogets udbud af
ferieboliger.